ForsidenAlle nyhederDataArkiv & BackupNy Macbook Pro og iMacs!

Viden der vil spare dig for meget...

Ny Macbook Pro og iMacs!

Nye modeller der sætter nye standarder – også for professionelle!

Apple har netop annonceret en nye versioner af Macbook Pro med Retina Display, iMac og Mac mini.

Her er vores gennemgang af modellerne med professionelle øjne:

13″ version af den fantastiske Retina Macbook Pro

Da Apple introducerede den ultratynde, lette Macbook Pro Retina 15″ uden firewire og gigabit ethernet,tænkte vi at nu er det begyndelsen til enden! Nu er der introduceret en ny 13″ version, så den skønne arbejdshest nu fås i både 13″ og 15″ størrelser.

Vi var overbeviste om at en så kompakt og let computer ikke kunne bruges til noget seriøst…   Det har dog vist sig helt forkert!

Macbook Pro med Retina display er en helt separat model, der forener alt hvad den professionelle kan drømme om.  Den leverer dyb seriøs ydeevne med en lynhurtig quadcore i7 processor, lynhurtig Nivida GT650M GPU, den har 3. generation SSD disk på op til 768 GB der leverer bizart hurtig performance der håndterer selv de mest krævende videoformater som det var smør:

Fordelene ved disse fantastiske hastigheder er helt indlysende.  Du kan afvikle DPX sekvenser, ukomprimeret 2K video eller mange video strømme på samme tid.  Maskinen er utrolig responsiv og booter hurtigere end lynet.  Bedst af alt, så får du en helt konsistent oplevelse, uanset hvor fyldt din SSD disk er. Operationer der kræver mange simultane I/O aktiviteter er også mange gange hurtigere end den hurtigste almindelige harddisk. Du kan optage DPX sekvenser i 2K mens du chekker mail og surfer på nettet uden at kunne mærke nogen nævneværdig forskel i computerens respons. Disken er en del af motherboardet og kan ikke udskiftes med en større model. Så overvej seriøst dit behov. Det kan være en rigtig god ide at bestille en af vores CTO modeller med op til 768GB SSD, så du kan have mere med på det lynhurtige lager.

Ram hukommelsen er seneste 1600 Mhz DDR3 – også monteret direkte på motherboardet.  Får du brug for mere ram i fremtiden? Så kan 15″ modellen bestilles med 16GB ram (13″ max 8 GB) Overvejelsen er vigtig, da  du ikke senere kan opgradere med mere.

Displayet er det alle taler om, – og med god grund.  Applikationer der er optimeret til retina displayets mange pixels er en fryd for øjet.  Aldrig har tekst og billeder og video stået med sådan en detaljegrad og skarphed. Du vænner dig meget hurtigt til at se på et retina display – og det vil betyde at alle andre skærme virker “nussede” at se på, – nu er du advaret! ;-)  Retina displayet har endnu en fordel, og det er at du nu frit kan “skalere” skærmstørrelsen til den størrelse du finder mest behagelig til opgaven.  Der er ikke længere en “native opløsning” hvor skærmen ser godt ud.  Den ser godt ud ved alle opløsninger.  På 15″ Macbook Pro med Retina Display kan du gøre med en opløsning svarende til 1920×1200 – det samme som du typisk får på et 24″ display!  Når vi nu taler om displays, så kan du tilslutte op til 3 displays til en Retina Macbook Pro for 4 displays i alt.

Tilslutnings mulighederne er ret begrænsede ved første øjekast….men bare rolig!   Retina Macbook Pro byder på 2 thunderbolt porte, 1 HDMI udgang og to USB 3 porte. Der er altså ikke Gigabit ethernet, expresscard port eller firewire!  Problemet er ikke så stort, for med thunderbolt kan du få alle de tilslutninger du har brug for med nærmest stationær performance! De 2 thunderbolt porte leverer en båndbredde der svarer til en 8xPCIe slot i en Mac Pro.  Aldrig før har der været så stor båndbredde i en laptop – og det kan bruges til rigtig mange ting.  Se vores thunderbolt Special på webshoppen og få et overblik over nogle af de mange muligheder der er. Ring til os for yderligere rådgivning, – næsten alt kan lade sig gøre med en Retina Macbook Pro, incl red rockets, fiber storage, displays, firewire, USB, video I/O, gigabit ethernet, eSATA, audio og meget mere! Vi ved alt om mulighederne.

 

Hvis du investerer i et Apple Cinema Display med Thunderbolt, så får du en utrolig elegant løsning til arbejdspladsen. Med kun en thunderbolt tilslutning får du et 27″ display, USB, Firewire og Gigabit ethernet samt en thunderbolt udgang til at tilslutte yderligere udstyr. Når du er på kontoret / suiten kan alt dit tunge udstyr således være koblet op og være klar til brug på få sekunder via denne ene tilslutning!  Cinema Displayet har tilmed et Magsafe ladestik til Macbook Pro, så det hele klares med et kabel.  Husk at thunderbolt portene også er en almindelig Mini Displayport tilslutning, der kan bruges med et almindeligt DVI display.  Sidst men ikke mindst, er der en hovedtelefon indgang og en SD kortlæser.

Thunderbolt er klar til primetime!

Hvad mangler?

Det er slut med firewire, gigabit ethernet port og optiske drev.  Dette løses imidlertid nemt enten med en adapter eller en “multi dims” som Matrox DS1. Benytter du expresscards kan disse i næsten alle tilfælde benyttes med en Thunderbolt til expresscard adapter.

Længe leve Thunderbolt!

Ny Mac Mini – “Even though its littler – it is fierce!”

Mac mini er en micro computer der er kendt for dens utrolige stabilitet. Vi har eksempler på Mac mini servere der har kørt i 3 år uden nogensinde at blive genstartet! Samtidig larmer den ikke, udvikler meget lidt varme takket være et meget lavt strøm forbrug.  Dette gør mac mini meget velegnet til server opgaver som web, mail, wikis, DNS, DHCP, open directory, Metadata controller og meget andet.

Nyt på seneste generation er hele 4 USB 3.0 porte der sammen med Thunderbolt, gigabit ethernet, firewire og HDMI udgang gør den velegnet til alt lige fra server til multimedie center.  Den kompakte størrelse og robuste design gør den også velegnet til OB vogne, Fly away video systemer og meget andet.

 

Vi har en masse spændende tilbehør til Mac Mini som f.eks rackmounts, PCIe udvidelse og et decideret server enclosure.

Kombineret med Thunderbolt video I/O interfaces og den rigtige software er det en fantastisk løsning til multikanals video ingest og playout.

Mac Mini fås med op til to indbyggede harddiske incl SSD og det nye Fusion Drive der er en kombi af SSD og almindelig harddisk. Vi anbefaler IKKE fusion drive indtil videre.

Hvad mangler?

Apple har fjernet muligheden for at få en kraftigere GPU/grafik kort i maskinen.  Det eneste grafik kort der er muligt nu er Intel HD 4000, der ikke er kraftigt nok til tunge GPU accelererede applikationer.  Vi håber på at se en løsning på dette.

Ny overraskende iMac!

De er først til levering i starten af 2013 – men er helt sikkert værd at vente på.  Væk er det optiske drev til fordel for et ekstremt tyndt design.  Hele computeren er integreret i skærmen der nu er lettere og mere elegant end nogensinde.

 

Tilslutningerne er de samme som på Mac Mini, dog med en ekstra thunderbolt port hvilket er perfekt til en maskine der kan tænkes at blive brugt til lidt mere sofistikerede formål.  Husk på, at thunderbolt porten giver uanede muligheder for udvidelser.  Vil du tilslutte et LTO tape drive eller have maskinen tilsluttet firmaets SAN?  Intet problem med thunderbolt!

Den nye imac fås i 21″ og 27″ modeller – og vil helt sikkert klæde ethvert sted hvor den sættes op.  Maskinen kan også monteres med VESA mount for et utal af forskellige elegante monteringsmuligheder.  Tal med AV Team om mulighederne for at få din iMac op at svæve!

Få et tilbud fra salgsteam

Kontakt salgsteam i dag og få et bud på din nye arbejdsstation eller aftal en demo af mulighederne!