ForsidenAlle nyhederDataArkiv & BackupIBC 2013

Viden der vil spare dig for meget...

IBC 2013

De vigtigste nyheder fra vore leverandører:

(opdateres løbende)

IBC 2013 handler om 4K.  Industrien mener at 4K er det der skal holde hjulene i gang.  Vi tror at vi vil se en meget langsom adaption af formatet, der kræver komplet udskiftning af al infastruktur for at kunne håndtere den høje båndbredde.

4K i produktion er oplagt, da den store opløsning vil give ekstra framing og zoom muligheder i materialet til HD.

4K post produktion stiller ekstra høje krav til storage og hardware, og 4K monitorer er stadig yderst kostbare.  Imidlertid er live produktion i 4K en realitet det er nemt at komme i nærheden af.  Se blot vores APE-50 projekt, der er en micro OB vogn i Ultra High def!

Så meget større opløsning er der tale om i Ultra High Definition (UHD):

ultra-hd

Blackmagic Design

Blackmagic annoncerer masser af 4K.  Som verdens største producent af 6G SDI udstyr er det kun naturligt at vi får teknologien at se i flere og flere produkter. Netop annonceret:

ATEM 1 M/E Production Studio 4K . 4K version i nyt design i kun 1U med 6G SDI over hele linjen! Frontbetjente aux outputs x3, 180 frames UHD animation store (720 frames i HD!), UHD stills x32. Holder samme pris som ATEM 1!  Forventes sidst på året (BMD siger Oktober, TAG DETTE MED ET STORT GRAN SALT).

atemproductionstudio4kfront_WEB

atemproductionstudio4krear_WEB

Hyperdeck Studio Pro får mulighed for at optage i flere prores formater.  Nu også LT og proxy!

Smartscope Duo opdateres ligeledes til 4K

Davinci 10 Public beta er nu tilgængelig.  Det understreges at der er tale om en public beta.  Over 50 nye features.

Se video:

Optical fiber konverterne opdateres til at supportere 6G SDI (6G over optical fiber)

Mini Converter 6G SDI til HDMI

SDI multiplexer får 6G support

Desktop Video 10 drivere vil give mulighed for SAMTIDIG playback og capture på Ultrastudio 4K og Decklink 4K extreme (!)

Endelig en ny videohub kontrol software med hel ny forbedret brugerflade der kan resizes på skærmen!

Alt i alt en overbygning på eksisterende produkter uden de store nye produkt afsløringer. Firmaet kæmper stadig med at shippe alle produkterne der blev annonceret på dette års NAB.

AJA Systems

Ligeledes masser af 4K produkter.

En 4K IOXT med thunderbolt 2 er klar når den nye 2014 Mac pro lander.  AJA kører ikke 6GSDI, men har valgt den traditionelle 2 x 1,5GpS løsning på inputsiden.

En revolutionerende nyhed i til AV og event folket er AJA TRUZoom.  Til løsningen anvendes AJAs Corvid Ultra processor.  Det geniale er muligheden for live scaling og “region of interest” zoom i uhørt god kvalitet til liveoptagelse, der f.eks ofte savnes ved formidling af f.eks computerpræsentationer.  En anden mulighed er at få 4K input og scale til HD med zoom og pan mulighederne det langt større 4K billede giver. Herudover er der mulighed for optagelse og afspilning af ukomprimeret DPX og Canon 500 RAW der kan afvikles direkte fra timeline.  Systemet består af en Corvid Ultra Processor med TruZoom board, software og Joystick. Hertil skal tilsættes en passende workstation.  Prisen bliver i omegnen af 60.000.-

TRUZOOM_1

 

4K2HD mini konverter. Som navnet antyder er det en 4 x SDI til 1x 6GSDI og 4K HDMI multiplexer.  Kan også bruges som downscaler til HD for minitorering.

HD10A-PLUS – ny version af HD10A analog til SDI konverteren.  Fremragende analoge kredsløb og præcision giver bedre konvertering end nogensinde. 10 Bit 4:2:2. Prisen er tilmed faldet!

V2Analog og V2Digital er to nye meget prisbillige analog til SDI og SDI til Analog konvertere uden lyd. Et bedre alternativ til Blackmagic hvis du ikke har brug for lyd og med 5 års garanti.

Facilis Terrablock – shared storage

Facilis viste version 6 af deres højtydende terrablock storage til post production. Opdateringen byder på masser af stjernestøv og glitter med et helt nyt, mere enkelt og funktionelt design, AD/LDAP integration så man kan synkronisere bruger/gruppe rettigheder direkte fra et AD. Support for 3.parts workflow løsninger, SyncBlock 2.0 med avanceret arkiv management, integreret tiered storage automation, og direkte LTO6 support.  Sidst men ikke mindst, forbedret support for problembarnet Final Cut X med multi-user write volumes der nu kan benyttes som SAN locations for projekter og events i FCPX.

Alle eksisterende kunder med en gyldig support plan får version 6.0 gratis. Læs mere

 

Caldigit storage

Caldigit viste igen prototyper på de længe ventede professionelle højkvalitets diske T3 (en genial 3 bay thunderbolt løsning med mulighed for at blande diske til at matche dit behov), opdatering af den populære super transportable VR Mini til VR Mini 2 med USB3, og ikke mindst den meget hypede Thunderbolt Station, der er en fræk lille thunderbolt box med loop port indeholdende USB3, Gigabit ethernet, HDMI udgang, analog lyd ind og ud m.m.

overview-rear

Hvad er det der gør Caldigit så unik i markedet?

Meget få producenter af content creation storage går så meget op i kvaliteten som Caldigit. Hvor andre producenter springer over hvor gærdet er lavest og vælger de billigste løsninger der (måske) kan holde garantien ud, så tager Caldigit altid den lange tur for at sikre kvaliteten. Eksempelvis bruger de altid de dyreste print, guldbelagte molex stik og guldbelagte Amphenol interface forbindelser.  Det er kram der er lavet til at holde der hvor det betyder noget.  En holdning til tingene der har givet Caldigit deres legendariske status.

T3 – Fleksibel thunderbolt storage:

T3-open

 

 

Sonnet Technologies

Sonnet Technologies står for innovative Pro media læsere, Thunderbolt løsninger, Professionel storage og monteringsløsninger i skyhøj kvalitet.

I det hemmelige hjørne kan vi afsløre at Sonnet allerede arbejder på en rackmonterings løsning til Mac pro 2013 (også kaldet “askebægeret”).

Alle sonnet thunderbolt produkter opgraderes til Thunderbolt 2 løbende.

Særligt interessant er de nye thunderbolt expansion produkter Echo express lll i desktop og rack version.

Rack versionen har udover plads til 3 PCIe kort og så mulighed for at tilføje to bays til f.eks et LTO drev, QIO kortlæser eller storage moduler. Echo 15 er en genial thunderbolt multi I/O boks ala Caldigits Thunderbolt Station, men med endnu flere porte, indbygget DVD eller Blu-Ray drev samt mulighed for at montere en harddisk eller SSD modul internt!

Sonnet har et fantastisk program af options til Mac og PC. 10GbE ethernet kort, monteringsløsninger til Mac Mini og meget, meget mere.  Klik på shoppen og søg på Sonnet og få et overblik.

Echo Express lll Rackudgave:

Echo-III-Migrate-Mac-mini-Config

 

Echo 15 thunderbolt ducking station:

echo15tbadapter_overview2

DK technologies

Ud over at have lanceret en hel ny flot website, rydder DK Technologies op i det omfattende program af de populære DK audio metre.

På ganske kort tid er disse metre blevet en defacto standard, da man udover loudness har alle øvrige målestandarder lige ved hånden i et samlet, kompakt, elegant meter der er nemt at integrere og få plads til hvor som helst.

DK serien er ganske enkelt “all things to all people” med et justerbart, skarpt, og overskueligt interface.

Programmet består nu af 3 modeller:

DK1, DK2 og DK5.

Alle modeller har ALLE software options indbygget, og DK5 meteret er udstyret med SDI input og logging funktion.

På IBC blev et helt nyt prototype meter i DK serien også vist:  DK T7.

Meteret er et nyt højdepunkt indenfor audio og loudness monitorering.  Alle de kendte højpræcisions værktøjer fra DK serien er indbygget samt både 3G SDI, 8 kanaler AES/EBU, hovedtelefon output m.m.  En rigtig fed feature er et HDMI output af selve meteret MED audio, så du kan få dit meter op på en stor monitor eller i en multiviewer hvis dette ønskes.  Alle skalaer og standarder er supporteret. Prisen kendes ikke i skrivende stund.

Dette er smukt – dette er det kommende DK T7 meter, – standarden alle andre vil forsøge at efterligne!

DK-T7-IBC-Press