Special pris

Datavideo TP-300 teleprompter

2.637,00 DKK 3.516,00 DKK

(ekskl. moms)

Kompakt tablet-teleprompter til undervisning, corporate video og mobile produktioner.
Model/Varenr.: 115061

Showroom Herlev: På lager – Kan afhentes på hverdage inden 17.00

Webshop: På lager – Kan sendes på hverdage inden 14.00


stk

JuleAMOK hos Stjernholm & Co.

Skab professionelle præsentationer med en kompakt tablet-teleprompter

Datavideo TP-300 er en let og fleksibel teleprompter, der gør det enkelt at levere præcise og naturlige præsentationer direkte til kameraet.

Den er designet til tablets og passer perfekt til mindre produktioner, undervisning, interviews og corporate video, hvor brugervenlighed og transportvenlighed er i fokus.

Med sin stabile konstruktion og intuitive opsætning giver TP-300 en professionel oplevelse, selv i mobile setups.

Nem opsætning til produktioner på farten

TP-300 er let at montere på stativ eller rig og kan bruges med de fleste DSLR- og systemkameraer. Tabletten fastgøres sikkert i holderen, som understøtter en bredde mellem 110 og 210 millimeter.

Hele opsætningen kan justeres i højde og vinkel, så teksten altid vises korrekt foran kameraets linse. Det gør den ideel til produktioner, hvor der ofte skiftes lokation eller opsætning.

Klar tekstvisning med professionelt spejlglas

Teleprompteren bruger et højkvalitets 60/40 spejlglas med lavt jernindhold, som reflekterer teksten tydeligt for taleren, mens kameraet ser direkte igennem uden farvetone eller genskin.

Publikum ser et rent billede, og oplægsholderen kan tale flydende uden at miste øjenkontakten med kameraet.

Resultatet er et markant mere naturligt og overbevisende udtryk på video.

Enkel styring med dvPrompter Plus og WR-500

TP-300 fungerer sammen med Datavideos dvPrompter Plus app til iOS og Android tablets, hvor du kan styre tekst, hastighed, skrifttype og layout.

Appen kan fjernstyres med Datavideos WR-500 håndkontrol*, som gør det nemt for oplægsholderen eller en tekniker at justere afviklingen under optagelsen.

Kombinationen giver en stabil og professionel tekstafvikling, der passer til både enkelt- og flerkamera-produktioner.

*WR-500 bestilles seperat

Designet til undervisning, corporate og mobil produktion

Med en vægt på kun 1,9 kilo er TP-300 let at transportere og hurtig at sætte op.

Den bruges ofte i undervisningsmiljøer, virksomhedspræsentationer og mindre videostudier, hvor der kræves professionelt resultat uden kompliceret opsætning.

Den leveres med udskåret skumindsats, som passer direkte i Datavideo HC-300 hardcase*, der kan tilkøbes for sikker opbevaring og transport.

*HC-300 bestilles seperat

Få hjælp til at vælge den rigtige teleprompter til jeres optagelser

Vil I sikre et mere professionelt og naturligt udtryk foran kameraet, hjælper vi gerne med at finde den rigtige teleprompter til jeres behov.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 38 10 50 70 eller sales@stjernholmco.dk.

Vi tager gerne en uforpligtende snak om, hvordan TP-300 kan blive en del af jeres produktion.

FAQ om TP-300

Hvilke tablets passer til TP-300?

TP-300 understøtter tablets med en bredde mellem 110 og 210 millimeter.

Kan TP-300 bruges med smartphone?

Nej. Den er designet udelukkende til brug med tablets for at sikre korrekt visning og læsbarhed.

Hvordan styres teksten på TP-300?

Ved hjælp af dvPrompter Plus appen, som kan fjernstyres med Datavideos WR-500 håndkontrol.

Er TP-300 nem at transportere?

Ja. Den leveres med udskåret skumindsats, der passer direkte i Datavideo HC-300 hardcase for sikker transport.

Se hele vores udvalg af telepromptere

Vil du sammenligne modeller eller finde den rigtige løsning til jeres produktion, kan du se vores fulde sortiment af professionelle telepromptere fra Datavideo og andre producenter.

Udforsk alle telepromptere her

Kunder der har købt dette produkt har også købt

AJA U-TAP SDI Streamer USB 3.0

AJA

U-TAP-SDI-R0


SDI video direkte ind i computeren via USB

AJA U-TAP SDI gør det enkelt at få et professionelt SDI-signal ind i computeren via USB.

Enheden fungerer som USB video capture uden behov for drivere og understøttes direkte af macOS, Windows og Linux. Det gør U-TAP SDI velegnet til softwarebaserede workflows, hvor stabilitet, kompatibilitet og billedkvalitet er afgørende.

SDI capture uden drivere og ekstra software

U-TAP SDI benytter UVC og UAC, hvilket betyder, at operativsystemet genkender enheden som et standard video-input. Der skal ikke installeres tredjepartsdrivere, og enheden kan bruges direkte i både simple og avancerede applikationer.

I praksis betyder det, at U-TAP SDI kan anvendes i alt fra videokonference- og streamingsoftware til professionelle produktionsværktøjer. Enheden kan ofte også bruges i flere programmer samtidigt, afhængigt af software og system, hvilket giver fleksibilitet i hybride workflows.

Professionel billedkvalitet i kompakt format

U-TAP SDI understøtter HD og SD capture op til 1080p 60 via 3G-SDI. Den håndterer YCbCr 4:2:2 10-bit workflows og bevarer billedkvaliteten hele vejen ind i computeren.

Enheden arbejder lydløst uden blæser eller bevægelige dele og er fysisk så kompakt, at den nemt kan indgå i mobile setups, tasker og flypacks. USB-forbindelsen leverer både data og strøm, så der ikke er behov for ekstern strømforsyning.

Loop-through SDI til monitorer og øvrigt udstyr

U-TAP SDI har et SDI loop-out, så det indgående signal kan sendes videre til monitorer, switchere eller andet udstyr uden at bryde signalvejen. Det gør enheden velegnet i live- og produktionsmiljøer, hvor capture til computer skal ske parallelt med eksisterende SDI-infrastruktur.

Loop-through-funktionen betyder, at U-TAP SDI kan integreres uden at ændre på det overordnede signalflow.

Fleksibel brug på tværs af produktionstyper

U-TAP SDI anvendes i mange forskellige sammenhænge, hvor der er behov for stabil SDI capture til computer. Det kan være i forbindelse med live events, præsentationer, webcasting, undervisning, tekniske demonstrationer eller industrielle anvendelser.

Fælles for disse scenarier er ønsket om en enkel og driftssikker løsning, der fungerer på tværs af platforme og software uden kompleks opsætning.

FAQ om AJA U-TAP SDI

Hvilke opløsninger understøtter U-TAP SDI?

Enheden understøtter HD og SD capture op til 1080p 60 samt PsF-formater som 23.98, 24, 25, 29.97 og 30.

Kræver U-TAP SDI installation af drivere?

Nej. U-TAP SDI understøttes direkte via UVC og UAC i macOS, Windows og Linux.

Kan signalet sendes videre til andet udstyr samtidig?

Ja. SDI loop-out gør det muligt at sende signalet videre til monitorer eller andet SDI-udstyr.

Hvad er forskellen på U-TAP SDI og U-TAP HDMI?

Forskellen ligger i signaltypen. U-TAP SDI er beregnet til SDI-baserede workflows, mens U-TAP HDMI anvendes med HDMI-kilder.

Sådan bliver U-TAP SDI en del af dit setup

U-TAP SDI bruges ofte som en enkel bro mellem klassisk SDI-udstyr og softwarebaserede workflows på computer.

Hos Stjernholm & Co arbejder vi dagligt med USB capture, SDI-infrastruktur og softwareintegration og kan sparre om, hvorvidt U-TAP SDI er den rigtige løsning, eller om et andet setup giver bedre mening.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 38105070 eller sales@stjernholmco.dk, hvis du vil vende dit workflow eller dine tekniske krav.

Tekniske specifikationer

  • Video input: 3G-SDI med loop-through
  • Capture: HD og SD op til 1080p 60
  • Farverum: YCbCr 4:2:2 10-bit workflows
  • Tilslutning: USB 3.0 (USB 3.2 Gen 1)
  • Kompatibilitet: macOS, Windows og Linux (Ubuntu og Rocky)
  • Drivere: UVC og UAC, ingen tredjepartsdrivere
  • Strøm: USB-bus powered
  • Formfaktor: Kompakt og lydløs uden blæser

3.740,00 DKK

(ekskl. moms)
Vis produkt

Angelbird AV PRO SDXC UHS-II V90 (MK2)

Angelbird

AVPSDMK2v90


Designet til høje bitdybder, billedhastigheder og opløsninger

Hukommelseskort skal være hurtige, have stor kapacitet, være bredt kompatible og naturligvis være ekstremt pålidelige.

Angelbirds AV PRO SDXC-kort er professionelt og skabt til det hårde liv i dine kameraer.

Kortet giver en helt forrygende writespeed på op til 260 MB/s som er helt perfekt, når der skal skydes i de tungeste formater med f.eks. Panasonic EVA1, Varicam LT, Blackmagic URSA Mini Pro, m.fl.

Lavet i en ekstrem hårdfør konstruktion (uden irriterende klisterlabels så kortet ikke sætter sig fast) og som beskytter mod vand og støv.

Kortet er også X-Ray og magnestisk beskyttet, så du ikke behøver frygte for dine data når du tjekker gennem security på rejserne.

 

Husk at når du har købt et Angelbird produkt, at du så kan registrere dette direkte ved Angelbird og derved opnå 3 års garanti samt andre fordele.

Du kan registrere dit Angelbird produkt her

Pris fra 636,00 DKK

(ekskl. moms)
Vis produkt

Sirui Video Stativkit R-2004 + VH-10

Sirui

102865


Et stativkit som passer perfekt til kompakte systemkameraer eller videokameraer, når du gerne vil følge et motiv med bløde panoreringer, kontrollerede hældninger og ubemærkede overgange. Kittet er inklusiv en foret taske, som passer til stativet R-2004 med monteret videohoved VH-10.

Kort om Sirui R-2004 stativet:

  • Indbygget vaterpas er med til at gøre horisontale justeringer nemme
  • For hastighed og praktikalitet har hvert ben en automatisk låsemekanisme for benvinkler
  • 2 vinkelindstillinger for ujævnt terræn
  • Tilbagetrækkelige pigfødder giver en god stabilitet udendørs

Kort om Sirui videohoved VH-10

  • Modstanden for panorering er forudindstillet til blød 360° pannorering og kan låses for præcise videoklip. Med det væskedæmpede hoved, som også kan tiltes (+ 70° / -90°), kan modstanden justeres trinløst, hvilket giver en jævn, professionel bevægelse med både lette og tungere udstyr.
  • En modvægt med fjedermekanisme (2 kg) justerer hovedet til en neutral position - dette hjælper dig med balance på kameraet, og mindsker ustabile tilt-bevægelser, selv når modstanden er fjernet. Øger modstand vil gøre dine tilts blødere. Ved at kombinere jævn panorering med en ordentlig modstand i tiltningen kan du skabe en professional fornemmelse i dine videoklip.
  • Selv om dette videohoved, udformet i fly-aluminium, kun vejer 0,9 kg, klarer det uden problemer udstyr (kamera, objektiv, greb, lys, kikkerter etc.), som vejer op til 6 kg!

1.916,00 DKK

(ekskl. moms)
Vis produkt

Sennheiser HD 25 Hovedtelefoner

Sennheiser

506909


Pålidelige hovedtelefoner til krævende opgaver

Om du er i studiet, på feltarbejde eller i redigeringsrummet er det altafgørende at kunne stole på lyden.

Sennheiser HD 25 er en klassiker i professionel lydmonitorering – og med god grund.

Den er ultralet, robust og leverer præcis gengivelse af signalet selv under vanskelige forhold. Uanset om du arbejder med kamera, lyd eller redigering, er HD 25 et sikkert valg, der kombinerer høj ydeevne med gennemtestet holdbarhed.

Problemer med støj og upræcis monitoring?

Når du arbejder i støjende miljøer – f.eks. ved liveproduktion, OB-vogn eller events – er det afgørende at kunne fokusere på den rene lyd.

Med sin lukkede, on-ear konstruktion og effektive dæmpning af omgivelsesstøj, hjælper HD 25 dig med netop dét. Du får mulighed for at monitorere signalet præcist, uden at blive forstyrret af omgivelserne – også selv når du står tæt på en scene, en motorvej eller et kamera med mekanisk støj.

Det gør HD 25 til en oplagt partner i både ENG-opsætninger og mobile videoproduktioner, hvor præcision og fleksibilitet er nøgleord.

Har du brug for let, men robust udstyr?

HD 25 vejer blot 140 gram og er kendt for sit lette og stærke design, der kan holde til at blive brugt dagligt. Den polstrede og justerbare hovedbøjle kan tilpasses alle hovedstørrelser og giver stabil komfort – også ved mange timers brug.

Sennheiser har desuden forbedret de mekaniske led, der forbinder ørekopperne med hovedbøjlen, så tilpasningen er mere glidende og slidstærk. Den holdbare konstruktion og udskiftelige dele gør HD 25 til en investering, der kan holde i mange år – og nemt serviceres undervejs.

Fleksibel lydløsning til forskellige opgaver

HD 25 er et alsidigt værktøj. Den høje maksimale lydstyrke (op til 120 dB SPL) og neutrale frekvensrespons (16 – 22.000 Hz) gør den velegnet til både optagelse, live-monitorering og post-produktion. Ørekopperne kan drejes, så du nemt kan monitorere med ét øre – ideelt for teknikere, der også skal kommunikere med et team.

Mange professionelle DJs og lydteknikere har gennem årene valgt HD 25 som deres foretrukne hovedtelefon – og i videoproduktion giver den samme præcision, fleksibilitet og holdbarhed de egenskaber, der gør en forskel i praksis.

Klar til at tage lyden i din produktion alvorligt?

Sennheiser HD 25 er et af de mest udbredte valg blandt professionelle, når det gælder pålidelig og præcis lyd i et robust, letvægtsformat.

Den giver dig mulighed for at høre detaljerne – og undgå fejl, før de opstår.

Hos Stjernholm & Co hjælper vi virksomheder og produktionsselskaber med at finde det rigtige udstyr til både feltarbejde og studie.

Har du spørgsmål, eller vil du høre, om HD 25 matcher dine behov?

Så kontakt os på 38105070 eller skriv til sales@stjernholmco.dk – vi sidder klar med sparring, rådgivning og konkrete løsninger.

896,00 DKK

(ekskl. moms)
Vis produkt

Kontakt os på +45 3810 5070 / sales@stjernholmco.dk - Man-Fre kl. 9-17.

Kun rådgivning, salg og udlejning til CVR registrerede virksomheder og offentlige institutioner.