Denne guide har til formål at give dig, som vil købe en video recorder til studie, kamera, eller location-brug, et overblik over de ting du bør tage med i overvejelserne inden du handler.
Eksterne videooptagere, – hvad er meningen og hvorfor bruge dem?
Video recordere kan deles op i 3 typer:
- Mobile Batteridrevne enheder
- Stationære enheder
- …og computersystemer
Vi forhandler recordere i alle kategorierne og med den her guide, kan du skyde dig ind på hvad det rette er for dig.
Giv os et ring på 3810 5070 hvis du er tvivl om mulighederne eller vil have en demo.
Hvorfor bruge en ekstern video recorder?
1. Optage i en langt højere kvalitet end muligt i kameraet og i et redigeringsvenligt format.
2. Optagelse af live produktioner direkte fra en video switcher
3. Optage feeds direkte fra et remote eller studie kamera
4. Optage kontinuerligt uden tidsbegrænsning (dog begrænset af optage-mediets kapacitet)
5. Tilføje mere lyd og/eller tidskode til optagelsen
6. Er recorderen udstyret med en skærm får du ofte bedre monitor end hvad der ellers er tilgængeligt, samt mulighed for en lang række hjælpeværktøjer, som f.eks.:
- Focus Peaking (Hjælp til præcis fokusering)
- Zebra (Hjælp til advarsel om forudvalgt eksponeringsgrad)
- Histogram, Waveforms og False Color (Værktøjer til overblik over eksponeringsgrad)
- Vector Scope (Overblik over hvidbalance)
7. Hurtigere og smartere multicam workflows (med computerbaserede systemer)
Atomos Shogun med False Color aktiveret. False color viser eksponeringen med farvekoder i hele billedet.
Konstruktioner
Skal recorderen bruges meget i marken, er det vigtigt at gøre sig bekendt med de fysiske konstruktioner. Plastikkabinetter og små lækre knapper, der giver designlækkerhed, tæller bare IKKE i denne her
sammenhæng.
Så er der brug for bundsolide konstruktioner i jern og metal, knapper der klikker, printboards der har tykkelse til at modstå rystelser og hård medfart samt forbindelser og tilslutninger med fuldstørrelse stik (f.eks. BNC, HDMI, XLR) fastgjort til chassis’et og ikke kun i printpladen.
Kvaliteten af RF afskærmingen er også ofte en joker, der sjældent prioriteres højt hos producenterne. Er man omgivet af utallige wireless løsninger på set’et, er det ikke ukendt at indstråling kan forhindre en perfekt optagelse.
Tilslutninger
Optagere er typisk tilgængelige med forskellige typer inputs såsom HDMI og SDI.
Det er altid at foretrække at købe en recorder, der har den type signaltilslutning som din kilde har. SDI er klart det bedste, da forbindelsen er meget robust og stikket låses fast, så det ikke kan falde ud ved et uheld.
Det har mindre betydning hvilken type stik man bruger end f.eks data rate, optage format og hvilken type medie der optages på. Uanset signaltypen kan man altid benytte en mini konverter, hvis man skal konvertere fra en stik/signaltype til en anden (nogle af disse findes også i batteridrevne udgaver).
Om optage Formater
I den perfekte verden skulle alle optagere helst kunne optage i et format der er:
- I en tabsfri kvalitet, hvor du ikke mister billedkvalitet
- Det skal være nemt for computere at arbejde med (redigeringsvenligt!)
- Broadcast klar
- Kompatibelt med dine applikationer
- Godt til arkivering.
Der findes imidlertid ingen formater der kan det hele på en gang.
F.eks vil man gerne arbejde og klippe i ProRes 422 format, men benytte f.eks AVC Intra100 til arkivering (DR`s arkiv format, eksempelvis). Indhold til internet er som regel i H264 format og til broadcast benyttes ofte MPEG transport streams.
Der er derfor ingen vej udenom forskellige kompromisser.
Som udgangspunkt er det vigtigste ved en optager, at du får den bedst mulige kvalitet, der med det samme er redigeringsvenlig. Der findes ikke den perfekte “alt i et løsning”, med mindre at du er villig til at bruge et computer baseret system som f.eks. Softrons Ingest system bestående af f.eks.: Mac Pro, Softron M80 og Softrons Movie recorder.
Video Device PIX-E5 monteret med Audio interfacet PIX-LR med XLR I/O samt MicPreamp’s fra det legendariske søsterselskab Sound Devices
Hyperdeck Studio Pro Rack recorder i transport rack til on location brug.
Nogle af de mest benyttede CODECS:
AVC Intra100
Bruges af Panasonic camcorders.
4:2:2 sampling ved 100Mb/s. Supporteres i dag af de fleste redigeringsapplikationer og broadcast systemer.
Solidt format til post production workflow, men endnu ikke 2K eller 4K support!
Apple ProRes
i-frame codec der er mindre tungt at redigere i og support for alle frame størrelser. I princippet er der ikke nogen begrænsning. Flere varianter op til 4:4:4:4 med indbygget alphakanal som bruges af mange optagere fra Blackmagic, Atomos og AJA samt i flere kameraer. Supporteret næsten overalt, og er et stærkt, tabsfrit codec med bitrater fra et single field proxyformat (ProRes Proxy) til ProRes HQ, som er meget brugt på Apple platformen. Kommer både i .mov og .mxf container formater.
DNxHD
Avid’s i-frame format der optager i 36, 145 eller 220Mb/s. Licenseres ud og benyttes efterhånden af mange firmaer incl ikegami, FilmLight, Harris, Blackmagic, JVC, EVS og mange andre. Alle producenter kan købe codec’et til brug i deres produkter. Ses både i .mov og .mxf container og er næsten lige så kompatibelt som ProRes, men har dog ikke så mange varianter.
DVCPRO
Ældre DV baseret HD codec der optager i 100 Mb/s. Er ikke “full-raster” format, men et af de tidligere i-frame formater der er nemt at redigere i. Har virkelig stor udbredelse i broadcast og nyhedsproduktion af samme grund.
XDCAM
XDCAM er Sony’s populære båndløse format, der benytter MPEG4 eller MPEG2 type kompression. Op til 4:2:2 farverum. Vælg 50 mb/sec eller bedre for en fornuftig kvalitet uden synlige artifakter.
HQX
Nyt codec fra Grass Valley i HQ, der slægter ProRes og DnxHD på med bitrates fra 45 til 600 Mb/s, mulighed for alpha kanal og 4:2:2 farverum.
H264 familien
Populært distributionsformat, der i stigende grad er understøttet direkte i de fleste systemer. Ikke egnet til produktion, men bruges alligevel ofte, da filstørrelserne er praktiske. Bør transkodes, hvis der skal renderes i flere generationer.
Konklusion
• ProRes er yderst populært hvilket er ganske fortjent, men i et blandet miljø (Windows, Linux og Apple), kan ProRes have sine begrænsninger.
• I workflows der kun benytter Avid, er DNxHD bedste valg.
• AVC-Intra er et af de bedste GOP codecs til HD. “re-wrapping” i FCP er ret hurtigt, kan redigeres native i bl.a. EDIUS, Premiere og Avid, men er dog ret tungt.
• MPEG2 transport streams er rimeligt sikkert, men egner sig ikke til flere transkodninger (f.eks når der renderes i flere generationer) Alderen trykker!
Softron Movierecorder med MacPro og Softrons M80 hardware, er et computerbaseret ingest system til optagelse af 8 simultane streams, fra kameraer eller andre videokilder.
Data Rate
Videodata fylder!
For ikke lang tid siden blev rå-video opbevaret på det bånd det blev optaget på. I dag opbevares video i filer. At opbevare store mængder video i længere tid, stiller store krav til infrastruktur, storage og ikke mindst planlægning.
Derfor er forholdet imellem data rate og kvalitet utrolig vigtigt.
Ukomprimeret HD video i fuldt farverum ved 25 fps fylder 15 GB i minuttet med lyd.
Ukomprimeret format er naturligvis at foretrække hvis kvaliteten er absolut afgørende. Ukomprimeret optagelse i 4:2:2 farverum er tilgængeligt i optagere til et par tusind kroner som f.eks Blackmagic Hyperdeck. Det kan være en rigtig god option for eksempelvis kortere studie eller effektoptagelser. For optageteknikeren er plads således ikke noget problem, mens håndteringen af de store filer i postproduktion kan være mere problematisk.
Derfor er de rigtige kompromiser vigtige, når det handler om at kunne håndtere store mængder video på en praktisk måde, – og her kommer valg af det rette optage codec og workflow ind i billedet og bør tænkes ind som en del af overvejelserne bag valg af det rette udstyr.
Angelbird AVpro SSD diske, konstrueret specielt til hårdt brug i video recordere.
Nye optagemedier
Videooptagere optager i dag på mange forskellige medier, der kommer i forskellige kapaciteter og hastighedskategorier. Et populært medie er blevet SSD harddisken, der har en god kompakt form-faktor, tårnhøje hastigheder og stor kapacitet.
Prisen på disse medier er også rimelig, takket være store produktionstal til IT-markedet.
Imidlertid er det værd at bemærke at netop det faktum at medierne egentlig er designet til at blive monteret i en computer, kan give problemer når mediet bruges igen og igen i en optager. Man skal derfor håndtere SSD diske med omhu.
Med ankomsten af UHD (Ultra High Definition) stiger kravende til plads eksplosivt, da videosignalerne nu fylder 4 gange mere end HD, og nærmer sig datatransfer på 1GB i sekundet i ukomprimeret form!
De mest populære optagemedier:
- SSD, 2,5”. Op til 1TB kapacitet, 500-600 MB/sec
- Compact Flash op til 256GB kapacitet 25-90 MB/sec
- SDXC kort, op til 256GB kapacitet, 20-100 MB/Sec (De hurtigste SDXC UHS II kort er oppe på 280MB/s)
- CFast 2.0, op til 240GB kapacitet, 390-450 MB/Sec
Vi håber at du med denne lille guide har fået et bedre overblik over nogle af mulighederne.
Se priser og oversigt over udvalgte Mobile Video Recordere
Ring endelig til os på 3810 5070 og få yderligere rådgivning til netop dit formål.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her
Læs mere om nogle af de forskellige Video Recordere
Vi forhandler bl.a.:
Video Devices Mobile Recordere
Atomos Mobile Recordere
Blackmagic Video Assist
Video Devices Stationære Recordere
Blackmagic Hyperdeck Pro
AJA Ki Pro
AJA Ki Pro Rack
Panasonic AG-HPD24EJ
Softron M80