At vokse fra 8 til 300 medarbejdere på fire lokationer krævede ualmindelig data storage

At vokse fra 8 til 300 medarbejdere på fire lokationer krævede ualmindelig data storage

M2Film i Århus, er klassens frække dreng indenfor både reklamefilm, animationsfilm og entertainment.

M2Film er også flere gange været gazellevirksomhed og har formået at vækste i et utroligt tempo – fra otte medarbejdere til 300 på 10 år.

M2Film er utraditionelle. M2Film er kreative genier der har produceret nogle af de mest epokegørende ting i branchen – f.eks. helt-ud-til-kanten-actionfilm-commercials om det førhen så ydmyge busselskab Midttrafik. M2 leverer indhold til globale virksomheder og deres verdensomspændende reklamekampagner. Og nu er M2Film nået til en korsvej.

Head of IT & Security hos M2Film Thomas Knudsen fortæller:

“At den serverløsning vi købte i 2009 til otte mennesker i Århus, har holdt hele vejen op til i dag, er jo imponerende. Det viser vi købte rigtigt for 6 år siden og den rådgivning kan vi takke leverandøren for.”

“Vi har altid brugt Stjernholm & Co. Det er der primært tre grunde til. De er selv produktionsfolk og forstår os. De har evnet ikke at oversælge noget. Når vi ringer, får vi et godt råd og vi snakker mulighederne igennem.

Så får vi en løsning, som vi kan være trygge ved. Det er sådan noget der får en kunde til at holde ved.”

Thomas Knudsen er manden der har tacklet de tekniske udfordringer i det afsindige væksttempo. Han kom til M2Film i 2005 efter læreår i det århusianske frontløber miljø, filmmiljøet, Medieskolen og Ingeniørhøjskolen.

 

 

Thomas var en af de få hos M2Film som også interesserede sig for teknik og storage. En dag spurgte Mads Munk ham om han ikke kunne være den, der tog sig af teknikken. I dag er det et fuldtidsjob, fortæller Thomas: “Og heldigvis et jeg holder meget af.”

Storage er ikke bare storage

“Vi har dog længe vidst, at vi snart ramte muren. Så vi har ledt efter en storage løsning. Men ud over plads prioriterer vi ting som hastighed, kvalitet, sikkerhed og workflow.

Det var også vigtigt for os, at vi fik bundet vores afdelinger i Århus og København sammen i ét system (og London kan nemt tænkes ind i denne løsning senere),” fortæller Thomas Knudsen og fortsætter:

“Vi møder tilfældigvis Syslink på IBC messen i Amsterdam i 2014. Der falder vi i snak med CTO Heiner Lesaar, som viser os deres storage løsning, Elements.

Med det samme kan vi se, at det system er skræddersyet til os. Vi får også en rigtig god snak med Syslink-folkene.”

“Det sjove er så, at de undervejs spørger os, hvem vi vil foreslå som deres danske salgspartner. Vi foreslår Stjernholm og de svarer: Dem har vi allerede snakket med. Det er et godt valg.”

“På den måde blev det Kristoffer Laursen fra Stjernholm, der kom til at hjælpe os med at integrere en Elements SAN-løsning, som jeg har stor tillid til nok skal holde de næste fem år.”

Skræddersyede serverløsninger til videobranchen

“Stjernholm & Co. er stærke til store skræddersyede serverløsninger til videobranchen. De forstår vores workflow og går næsten til verdens ende for at hjælpe os med customisere. Et meget sigende eksempel på dette er, at da serverne er ankommet hertil og skal sættes ind i vores custom racks, så viser det sig, at frontpladerne på serverne er for brede.

 

Der går ikke to sekunder, så står Kristoffer med en nedstryger og saver lidt i serverne. Der kigger man lige lidt, men det er jo det eneste rigtige at gøre. Vi kunne have bøvlet med det her i mange døgn. Eller vi kunne save. Og dermed var vi jo videre teksten.”

“Inden der bliver skrevet slutseddel, er der lagt så mange timer med at vende og dreje muligheder og Stjernholm har bidraget med mængder af knowhow.

 

I hele implementeringsfasen har Syslink med Heiner i spidsen, været helt utroligt positive at arbejde sammen med. Vi har for eksempel udfordret Syslink på workspaces og rettighedsniveauer.

Hvor de før har arbejdet med to niveauer, havde vi brug for en udvidet model med flere niveauer. Syslink har så vurderet, at der nok vil være flere kunder i markedet med det samme behov og har derfor indført nye muligheder med en template builder til produktet.

Magen til fleksibilitet og vilje til at skræddersy systemet til netop vores behov, skal man lede længe efter. Når det er sagt, er der naturligvis også løbende udfordringer og bugs i et system der er så komplekst som vores.

Her skilles fårene ofte fra bukkene, men vi har kun oplevet Syslink som ekstremt imødekommende og hurtige til, at igangsætte fejlretninger og tilpasninger til vores system.”

 

Sikkerheden er vigtig

“Så er der hele sikkerhedsniveauet, det fylder meget i M2Films bevidsthed. Vi har en del store kunder, som går meget op i sikkerheden. I Elements kan brugere og kunder kun se det de skal se.

Sikkerhed er et spørgsmål om at passe godt på sine kunder og på kundernes Intellectual Property. Det er ikke alle kunder, som er lige opmærksomme på det, men vi vil gerne holde fast i den bedst mulige sikkerhed på kundernes vegne.”

 

“Vi har været igennem et langt udviklingsforløb med Syslink og Stjernholm. Vi er jo sådan en kreativ flok, som udfordrer standarderne. Der er ingen som kan få Adobe Software til at crashe, som vi kan.

Vi trykker på den knap, som ingen andre har trykket på før, eller vi tager noget input-output og krydser det med noget framerate som gør, at vi kommer lige nøjagtig så langt ud i krogene at det crasher.

Vi får vanvittigt mange ideer, flest gode, tror vi selv. Så vi har også udfordret det her system.

Der er rigtig mange af de ønsker vi er kommet med, hvor Syslink er vendt tilbage og har sagt, det var en god ide, de gerne arbejde videre med.”

Skabt til æstetikere

“Efter dette forløb står vi tilbage med denne oplevelse: Hvor er det fedt, at vi kan se så meget af os selv i løsningen. Jeg synes vi står med en storageløsning i dag, som er helt fantastisk. Der er et lækkert webinterface, enkel brugerstyring, mulighed for kundedelte workflows, automatisering, watchfolders osv. Det betyder meget for os, at det er lækkert designet, – Det er lavet til æstetikere.”

 

 

Ny hurtigere infrastruktur

“M2Film udvikler også selv en del tools og specialløsninger, og her er det skønt at Elements har et åbent og tilgængeligt framework.”

“Men en ny stor SAN løsning gør det ikke alene. Hele den bagvedliggende netværksinfrastruktur har også fået en større overhaling, med 40 Gb core back-bone og 10 G interconnect til klienterne fremført via en blanding af fiber og kobber. Samtidig er løsningen lavet så den 100% kan sameksistere med den gamle server-løsning, der faktisk også oplevede et løft af den nye hurtigere infrastruktur.”

Man skifter jo ikke bare serverplatform over en weekend (med mindre man hedder Google), så i en overgangsperiode kommer systemerne til at supplere hinanden, indtil den gamle er helt udfaset” siger Thomas.

 

“M2Film har netop afleveret en større comp opgave i 8K, som typisk ikke havde været mulig på den gamle platform”.

Det stiller store udfordringer til hele pipelinen med de datamængder vi her taler om.”

 

Hvis andre er nysgerrige på Elements løsningen, så er de velkommen til at kontakte Thomas Knudsen, Head of IT & Security hos M2Film.

 

Fakta om M2 Group:

Mads Munk grundlagde M2Film i 1998, og i dag er M2 Group A/S en international producent af reklamefilm, animationsfilm og entertainment. Selskaberne i koncernen beskæftiger omkring 300 medarbejdere fordelt på afdelinger i Aarhus, København, London og Bangkok.

M2 Group A/S består af fem hovedselskaber: M2Film i Aarhus, som er et full-service filmselskab, Hele Vejen i Aarhus, som er et digitalt designbureau, Duckling i København, som leverer postproduktion (efterbehandling af film), Picture This Studio i Bangkok, der er specialiseret i animation, samt M2 Entertainment i London, der er et kreativt studio, som udvikler og producerer underholdningsprodukter.

 

Kontakt os om et uforpligtende møde på 7023 7108 til en snak om mulighederne

 



Kontakt os på +45 3810 5070 / sales@stjernholmco.dk - Man-Fre kl. 9-17.

Kun rådgivning, salg og udlejning til CVR registrerede virksomheder og offentlige institutioner.