
Sigmas CINE 105mm er en del af deres High Speed Prime-serie og tilbyder en alsidig tele brændvidde som også dækker full-frame sensorer, kan klare 6-8K opløsning og har en T1.5 blænde i en kompakt, let størrelse.
I objektivets fatning har den elektroniske kontakter som videregiver data mellem objektivet og kameraet. Fronten af objektivet har en almindelig diameter på 95mm og da alle Sigmas objektiver i denne serie har lignende fysiske størrelser, så er det lettere og hurtigere at montere tilbehør som matte-boxe, follow focus og optik motorer.
Objektivets 9-bladede iris producerer behagelige bokeh-effekter og ghosting og flaring er blevet minimeret. Farvegengivelse er standardiseret for lettere at kunne lave farvekorrektion. Hver optik i FF High Speed Prime-serien tilbyder ensartede gearpositioner og et fokushjul med 180° rotation. Derudover har alle objektiver i serien også en klikfri iris med lineære markeringer, dæmpere på hver gearring for lydløs brug, industristandard 0,8-modul gearhældning og indgraverede markeringer for bedre holdbarhed. Fokusmærkerne har udvalgte markeringer i lysende maling for at gøre det nemmere at se i svagt lys.
Selve objektivets fysiske konstruktion er lavet af metal i et støv- og vandafvisende design og objektivet har også en stativfod som kan hjælpe med at aflaste kameraopsætningen, sådan så vægten er ordentlig fordelt.
/i Technology (Kun på PL-version)
På Sigmas CINE High Speed Prime objektiver med PL-fatning er der indbygget /i Technology fra Cooke Optics.
Ved at bruge en kompatibel /i-teknologi cine-optik sammen med et cine-kamera, der understøtter den samme protokol, kan brugerne se og optage metadata såsom fokusafstand, brændvidde og blænde. Dette hjælper med at strømline kompositionen i post-produktion.