Nyhed

BirdDog PLAY Pro

2.316,00 DKK

(ekskl. moms)

En enkel og driftssikker måde at få NDI-video ud på en skærm i professionelle installationer, uanset om det er kamerafeed, return signal eller visning i kontrolrum.
Model/Varenr.: BDPLAYPRO

Showroom Herlev: Kontakt os, hvis du ønsker at afhente

Webshop: Levering mere end 5 hverdage. Kontakt os for leveringstid


stk.
Fleksibel multikamera livestreaming-løsning fra Stjernholm & Co. Professionel setup til live events og produktioner i HD.

Skal jeres NDI-signaler ud på skærmen i en fast installation?

BirdDog PLAY Pro er en professionel NDI-decoder udviklet til faste installationer, hvor IP-baseret video skal leveres stabilt og forudsigeligt til en HDMI-skærm. Den understøtter Full NDI op til 1080p60 og NDI HX2 og HX3 op til 4Kp60.

Med PoE, metalchassis, VESA-mount og integreret NDI KVM er PLAY Pro bygget til drift i broadcast, corporate og AV-miljøer.

Når NDI skal ud på en skærm uden ekstra kompleksitet

I mange IP-produktioner opstår der behov for at vise NDI-signaler på confidence monitors, return feeds, kontrolrumsskærme eller informationsdisplays. Midlertidige løsninger med små computere eller softwarebaserede decoders skaber ofte unødvendig kompleksitet og vedligehold.

PLAY Pro er en dedikeret hardware-decoder med Ethernet tislutning og HDMI 2.0-output . Den skifter mellem kilder øjeblikkeligt uden sorte frames og uden mærkbar ventetid. Det er særligt relevant i kontrolmiljøer, hvor signaler skifter løbende, og hvor stabil visning er afgørende.

Full NDI eller NDI HX - hvad betyder det i praksis?

PLAY Pro understøtter både Full NDI og NDI HX, men i forskellige opløsninger.

Full NDI leveres op til 1080p60 og giver maksimal kvalitet og lav latency i klassiske HD-baserede broadcast-workflows. Skal signalet leveres i 4Kp60, sker det via NDI HX3 med HEVC-komprimering, hvilket reducerer båndbreddeforbruget markant og gør 4K realistisk i eksisterende netværk.

Valget handler derfor ikke om rigtigt eller forkert, men om at matche opløsning, båndbredde og netværksdesign. Arbejder I i et rent HD-miljø, får I fuld NDI-performance. Arbejder I i 4K, skal infrastrukturen dimensioneres til HX.

Det er her, korrekt planlægning af signalflow og netværk bliver afgørende for en stabil løsning.

Til permanente og diskrete installationer

PLAY Pro er bygget i et robust metalchassis og leveres med et VESA/Multi-Mount kit, så den kan monteres bag en skærm, i et AV-møbel eller under et bord.

Den kan strømforsynes via PoE 802.3af eller USB-C og kræver i praksis kun ét netværkskabel i de fleste installationer.

Det gør den velegnet til corporate studios, undervisningsmiljøer, maskinrum og broadcast-kontrolrum, hvor løsningen skal integreres pænt og fungere uden daglig opmærksomhed.

Når du også skal kunne styre den eksterne maskine

En af de væsentligste forskelle på Play Pro fra den tidligere PLAY-model er integreret NDI KVM.

Via USB-A kan tastatur og mus tilsluttes direkte til PLAY Pro, hvorefter en fjern Mac eller PC kan styres over IP. Det gør det muligt at centralisere maskiner i rackrum eller tekniske områder og samtidig bevare fuld kontrol fra arbejdsstationen.

Det reducerer behovet for separate KVM-systemer og minimerer fysisk adgang til tekniske rum. I kontrolmiljøer, postproduktion og corporate setups giver det en mere fleksibel og driftssikker struktur, hvor både video og kontrol håndteres over samme netværksinfrastruktur.

Forskellen på PLAY og PLAY Pro

Den almindelige BirdDog PLAY er en enkel og fleksibel NDI-decoder til visning af signaler på en skærm. PLAY Pro er udviklet til installationer, hvor kravene til driftssikkerhed, integration og funktionalitet er højere.

PLAY Pro understøtter 4K via NDI HX op til UHD60p, har en hurtigere decoding engine med øjeblikkelig kildeskift uden sorte frames og leveres i et robust metalchassis med VESA og multimount til fast montering. Derudover tilføjer den integreret NDI KVM, som gør det muligt at styre eksterne computere direkte over IP.

Hvor PLAY dækker behovet for enkel NDI-visning, er PLAY Pro målrettet faste installationer i broadcast, corporate og AV-miljøer, hvor både video, kontrol og fysisk integration skal fungere som en samlet løsning.

Skal PLAY Pro indgå i jeres NDI-setup?

Hvis I overvejer at få NDI ud på skærme i en fast installation, er det vigtigt at få vurderet netværk, opløsning og decode-format korrekt fra start.

Forskellen mellem Full NDI og HX kan have betydning for både performance og infrastruktur.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 38 10 50 70 eller sales@stjernholmco.dk, vi tager gerne en uforpligtende snak om jeres setup og hvordan PLAY Pro bedst integreres i jeres løsning.

Specifikationer på Play Pro

Videoformater og opløsning

  • Full NDI: op til 1080p60
  • NDI HX2 og HX3: op til UHD 2160p60
  • Understøttede HD-formater: 1080p og 720p
  • Understøttede billedfrekvenser: 25, 29.97, 30, 50, 59.94 og 60 fps

Video- og lydudgange

  • HDMI 2.0 output
  • Stereo audio embedded via HDMI
  • 3,5 mm analog stereo-udgang

Netværk og kontrol

  • Netværksinterface: 1000baseT Ethernet
  • Understøtter PoE 802.3af
  • Integreret NDI KVM med tastatur og mus via USB-A

Installation og strøm

  • Strømforsyning via PoE eller USB-C
  • 5V DC input
  • Metalchassis til fast installation
  • VESA og Multi Mount inkluderet

Fysiske mål

  • Dimensioner: 76 x 76 x 28 mm
  • Vægt: 158 g

Kontakt os på +45 3810 5070 / sales@stjernholmco.dk - Man-Fre kl. 9-17.

Kun rådgivning, salg og udlejning til CVR registrerede virksomheder og offentlige institutioner.