Blackmagic Studio Camera 4K Plus G2

9.940,00 DKK

(ekskl. moms)

Studie kamera med stor 4K-sensor, som kan bruges med MFT objektiver. Perfekt studie kamera til brug med ATEM switchers med dens 12G-SDI og HDMI tilslutninger.
Model/Varenr.: CINSTUDMFT/G24PDDG2

Showroom Herlev: På lager – Kan afhentes i dag inden 17.00

Webshop: På lager – Kan sendes på hverdage inden 14.00


stk

Et kraftfuldt live produktionskamera som også er perfekt til brug med f.eks. ATEM switchers.

Med Blackmagics nye Studio Camera 4K Plus G2 får du et kraftfuldt studiekamera til din 4K-produktion, som kan lave optagelse i op til 3840 x 2160p60 Ultra HD. 

Studio Camera 4K Plus G2 er blevet opdateret fra dens forgænger som kun havde HDMI, til nu at have en 12G-SDI-indgang, 12G-SDI-udgang og HDMI 2.0-udgang for endnu mere kompatibilitet med SDI-switchers.

Kameraet har ellers alle de samme funktioner som Studio Camera 4K Plus, inklusiv et aktivt MFT-objektivfatning, 25.600 ISO, 13 trins dynamisk rækkevidde, et tallylys, to USB-C-porte til optagelse og kontrol, indbyggede dobbelte mikrofoner, en 7" HDR LCD og en nydesignet solhætte.

Men nu kan den også udsende 12G-SDI-video samt bruge programfeed og talkback-funktionerne via SDI.

 

Er Studio Camera 4K Plus G2 det rigtige til dit behov? Måske er ambitionen et komplet studie fra A til Z ?

Du kan altid give os et kald på 3810 5070 - Så kan vores Video- og Live streaming guruer hjælpe dig den rigtige vej fra start. 

 

Kameraets design

Kameraet er lavet i en kompakt og let kulfiber konstruktion og benytter Micro Four Thirds objektiver (MFT) med kontakter, så kameraet kan kommunikere med og strømføde motoriserede objektiver.

Studio Camera 4K Plus er udstyret med en stor 7" HDR touch-skærm, et stort "on-air" tally lys, HDMI-udgang samt 2 USB-C indgange til optagelse og styring af kameraet.

Derudover har kameraet MFT objektivfatning, hvilket betyder at man har adgang til et hav af broadcast-objektiver.

Man kan også bruge mindre still foto objektiver, til feks. interviewsituationer og udnytte disse objektivers præcise dybdeskarphed.

 

Hvor kan kameraet bruges?

Kameraet er helt klart udviklet til live produktion med et eller flere kameraer, både udendørs og indendørs.
 
Kameraet er på trods af dens store skærm, ekstremt lille og kan pga. dens sammenfoldelige "sun-hood" og aftagelige objektiver, pakkes meget kompakt, hvilket gør det velegnet til at dække eksterne events.

Blackmagic Studio Camera 4K Plus G2 vil pga. dets simple og let tilgængelige design være oplagt til skoler, universiteter, kirker, virksomheder med egne A/V faciliteter, lokal-tv og andre med ambitioner og et stramt budget. 

 

Kompakt og letvægt design

Typisk oplever man at studiekameraer er ekstremt store og ikke særligt bærbare.

Det der adskiller Blackmagic Studio Camera fra mange andre kameraer er at det har alle fordelene ved et stort studiekamera, fordi det er en kombination af kamera og søger i ét enkelt kompakt design i kulfiber. 

Og med kameraets store 7" HDR touch-skærm har du nemt ved at lave dine skud samt indstille kameraet direkte på skærmen.

 

Skærmen er også utrolig lysstærk, hvilket gør den perfekt til udendørs optagelse med kraftigt solskin som normalt kan blænde skærmen.

Og med overlays på skærmen får du vist status og optagelsesparametre, histogram, fokuspeaking-indikatorer, niveauer og mere.

Derudover har kameraet også drejeknapper i højre side som gør det muligt at justere skærmens lysstyrke, kontrast og fokus.

Kameraet har også indbygget DaVinci Resolve, så du kan styre kameraets farve- og lysstyrkeindstillinger direkte fra en computer, når den er parret med en kompatibel ATEM-switcher.

 

Få de cinematiske optagelser til din live produktion

Med kameraets 13-stop dynamiske område så har kameraet mørkere sort niveauer og lysere højlys, hvilket gør det perfekt til farvekorigering. 

Og da kameraet har en ISO fra 100 op til 25.600 (gain -12dB til +36dB) så er det optimeret til at reducere støj i billedet, samtidig med at det beholder dens fulde dynamiske område. ISO 400 vil være kameraets primære indstilling til brug i studie belysning og dens ISO 3200 vil være perfekt til brug under svagt oplyste optagelser.

Kameraets sensor har en opløsning på 4096 x 2160, hvilket er fantastisk til både HD- og Ultra HD-optagelser. Desuden understøttes der også frame rates fra 23,98 fps op til 60 fps.

USB porte til yderligere tilslutninger

Via kameraets 2 USB-C indgange har du mulighed for enten at tilslutte eksterne diske til at gemme dine optagelser ned på samt muligheden for at tilslutte tilbehør til kamerastyring.

Så når du tilslutter en ekstern disk, så kan kameraet optage 12-bit Blackmagic RAW-filer i høj kvalitet til senere redigering og farvekorrektion.

Og så har du muligheden for at tilslutte fokus og zoom kontrolenheder* så du kan have ekstra kontrol over dit objektiv.

*Blackmagic Focus Demand samt Zoom Demand købes seperat

 

Kamerakontrol via HDMI eller SDI

Ved at bruge kameraets HDMI-udgang kan du oprette forbindelse til switchere såsom ATEM Mini.

Derudover understøtter HDMI-forbindelsen at sende tally, farvekorrektionskontrol og optageudløser tilbage til kameraet fra switcheren.

 

Men som noget nyt er det også muligt at tilslutte Studio Camera 4K Plus via 12G-SDI.

På den måde kan du bruge SDI-output og SDI-programretur til 2-vejs talkback mellem kameraet og enhver SDI ATEM switcher.

Tally og kontrol sendes også til kameraet via SDI-programretur.

 

Du kan se alle specifikationerne om Studio Camera 4K Plus G2 på Blackmagics hjemmeside her

 

Arbejd videre og levér dine produktioner til kunderne, selvom uheldet er ude!

Det kan gå ud over dine kunder, hvis tingene ikke spiller og vi VED hvad det koster i tabt arbejde, mistede data og logistik, når udstyret ikke makker ret, - for vi har været der selv!

Stjernholm ProCare aftale = 100% oppetid

Med tilkøb af vores unikke ProCare aftale sørger vi for samme eller tilsvarede lånekamera, hvis dit kamera skal til reparation.

Du får også 3 års ubegrænset og prioriteret telefonsupport alle hverdage 9-17

På den måde er din produktivitet sikret med meget lille nedetid, uanset hvad!

Ring på 3810 5070 og hør mere om mulighederne eller send en mail på sales@stjernholmco.dk

Kontakt os på +45 3810 5070 / sales@stjernholmco.dk - Man-Fre kl. 9-17.

Kun rådgivning, salg og udlejning til CVR registrerede virksomheder og offentlige institutioner.